For et par år siden, da Philomena og jeg var ved at forberede hendes fødselsdagsfest, sagde hun “Mor, SKAL jeg invitere x med til min fødselsdagsfest?”.
Min korte svar var JA, det skal du!

Hun var lidt bekymret, fordi hun og pigen x havde haft en konflikt i skolen. Ikke noget stort, men en lille episode hvor Philomena var blevet meget ked af det og nu havde hun ikke lyst til at invitere x med.
Jeg kan sagtens forstå at det kan være lidt af en overvindelse, især for et barn. I Philomenas hoved var det helt uoverskueligt at invitere en, der havde gjort hende så ked af det og det havde gjort hende helt nervøs for overhovedet at holde en fest. Og selvfølgelig er det ok at have det sådan og være nervøs for det, men, at invitere alle pigerne undtagen en, er simpelthen IKKE i orden. Lige meget hvad deres indbyrdes forhold er pt.!

Vi talte selvfølgelig MEGET om det og jeg forklarede hende, at jeg mener det er mobning at udelukke et barn på den måde, hvilket hun godt lidt kunne se. For hun ville jo selv blive rigtig ked af det hvis hun var den eneste der ikke var inviteret til en andens fødselsdagsfest.
Jeg har den regel at hvis vi holder fødselsdagsfest for pigerne fra klassen, er det for ALLE pigerne eller INGEN. Der er intet midt imellem! Ofte inviterer vi faktisk også pigerne fra parallel klassen, men det er fordi begge klasser er meget små, så vi har rent praktisk plads til dem -selv om vi bor i en lille lejlighed.

Nogen vil måske mene jeg er en smule firkantet på dette punkt, men efter selv at have oplevet nogle gange som barn & ung IKKE at være inviteret og kender den følelse af at føle sig udenfor & udstødt, vil jeg ALDRIG NOGENSINDE bevist byde noget barn dette. At tillade den slags er efter min mening at billige & tillade grov mobning. Og det burde voksne være voksne nok til ikke at tillade.
Desuden bliver børnenes indbyrdes forhold heller ikke bedre af det, men skaber måske bare flere konflikter på sigt. Alt dette talte jeg også med Philomena om, så hun forstod hvorfor jeg ikke ville tillade at hun ikke inviterede x.

Men Philomena havde stadig ikke helt ro i maven.
Så vi talte også om at pigen jo så ville være hjemme hos os, så jeg skulle nok holde øje -og hvis der skulle ske noget skulle jeg nok tale med dem begge og hvis det skulle gå HELT galt, kunne jeg ringe til forældrene. Så kunne jeg tale med dem om det og de kunne hente x.
Jeg regnede SLET ikke med at der ville ske noget som helst, men det at vi havde talt om det beroligede Philomena meget. Hun vidste, at det var hendes boldbane og at jeg selvfølgelig ville støtte hende gennem det hele.

Så x blev selvfølgelig inviteret med til fødselsdagsfesten!
Tiden fra uddelingen af indbydelser til selve festen blev også brugt på et par samtaler, når Philomena blev nervøs. Men selve festen gik fint og de havde det alle super hyggeligt & sjovt 😀