Tøj og (u-) orden

”NEEEJ, ikke IGEN” tænker du og sukker dybt, da du ser at alt podens tøj IGEN ligger ud over hele gulvet, fordi det lige var sjovt at prøve det hele og klæde sig ud.
Det er HELT fantastisk at poden leger og har det sjovt, men på et tidspunkt er det altså også rart at se gulvet igen. Clothes_girl_color
Du beder pænt poden om at hjælpe med at lægge tøjet på plads igen, men det havner alle mulige mærkelig steder, så du kan faktisk ligeså godt gøre det selv, hvis du skal kunne finde rundt i det.
Dette var en daglig situation hos os, da Philomena var 3-4 år gammel. Philomena elskede at klæde sig ud, gerne i hendes normale tøj og på få minutter var gulvet fyldt op af et stort sammensurium af rent og beskidt tøj. Og lægge det på plads kunne hun ikke, for hun vidste ikke hvad der skulle hvorhen..
Til sidst fik jeg nok –og købte en stak klodskasser. Hver kasse fik en mærkat med et billede af det tøj der skulle være i kassen. Hun var selv med til at tegne dem og sætte dem på og vi talte om hvad det var for noget tøj der var billede af.

Som alt andet i livet, skulle hun lige lære det. Men nu ved hun hvor ALT hører til og når vi har vasket tøj, hjælper hun også ofte med at folde og sortere tøjet, hvorefter hun lægger det ind på plads. Og hun klæder sig selvfølgelig stadig meget ud 😀Clothes_blogStår du også og er ved at blive skør af alt det tøj alle steder, har jeg lavet mærkater du kan bruge på samme måde
– lige til at printe ud og sætte på.
Der er til drengetøj, pigetøj og i sort/hvid version, som du eller barnet selv kan dekorere.
Du kan finde dem alle her.
Håber det kan hjælpe dig (og dit barn) til en nemmere hverdag