En super nem aktivitet til en fødselsdagsfest med sommerfugle-tema er at lave sommerfugle-antenner.
Det eneste I skal bruge er nogle hårbøjler, nogle flotte piberensere og nogle plastikperler der har store huller i. Desuden er det nemt at forberede og nemt at rydde op igen.
Børnene kan nemt selv lave deres sommerfugle-antenner, de kan laves på MANGE måder/ med mange designs og de bliver super flotte 😀
Vi har lavet det til Philomenas fødselsdag, og det var et stort hit -børnene syntes det var sjovt at lave og de gik stolte rundt med deres sommerfugle-antenner på bagefter.
Jeg har købt hårbøjlerne i Panduro (de havde et sæt med en masse), piberenserne i Tiger (fordi deres var de flotteste jeg kunne finde). Mht. perlerne er det ret vigtigt at de er af plastik, da de ellers bliver for tunge og hænger ned. Desuden skal de have rimelig store huller, så de er nemme at sætte på piberenserne.
Se evt. guiden (der er 5 slides) og hvis du ønsker ideer & inspiration til at holde en unik & sjov sommerfuglefest, kan du se her.
Rigtig god fornøjelse 😀
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/yaraya.dk/public_html/wp-content/plugins/ultimate-responsive-image-slider/layout.php on line 15