Om Yaraya

Posted on by

Jeg hedder Mette og er 32 år og jeg bor sammen med min datter Philomena*, for enden af regnbuen ved siden af en smuk skov i Århus.

Af uddannelse er jeg folkeskolelærer og kan undervise i dansk, religion, sløjd & håndarbejde, og jeg er uddannet multimediedesigner.
Desuden har jeg været i praktik som research assistent hos leg- & legetøjs forsker Jørn Martin Steenhold, hvilket var super spændende.About_yaraya

Hele mit liv har jeg elsket at være kreativ, så jeg tegner, syer, maler, modellerer, bager osv. Jeg er meget fascineret af eventyr, fortællinger og synes tegnefilm er helt fantastiske. Egentlig er jeg nok mest bare en stort legebarn fanget i en voksenkrop.

Mit ønske er at Yaraya vil give dig ideer og inspiration til aktiviteter og sjov, samt give dig tips der kan hjælpe dig og dit barn til at få en skøn hverdag fyldt med stjernestunder.

Og hvis du tænker “Yaraya??? Hvad i alverden er DET for et sært navn??”, så se forklaringen her 😉

*Nej, Philomena er ikke hendes rigtige navn, jeg spurgte hende om hun helst ville have sit eget navn eller et dæknavn. Hun valgte et dæknavn inspireret af My Little Pony 🙂